Kompetitiv hæmning - Mit yndlingsbegreb

Skrevet af journalist og forfatter Helle Forum

”Kompetitiv hæmning” – det er et begreb, jeg har forelsket mig i. En del af forklaringen er måske, at jeg bare synes, det lyder fedt! Men det er ikke det hele. Det dækker nemlig også over et enkelt, men meget interessant og vigtigt princip med vidtrækkende betydning, som vi alle har godt af at kende til.

”Kompetitiv” – det er noget med konkurrence, og ”hæmning” er noget med at begrænse. Altså noget med at opnå begrænsning via konkurrence. Dem, der i bakteriel sammenhæng skal begrænses, er de potentielt skadelige – også kaldet patogene – bakterier. Og dem, der skal udkonkurrere dem, er de gode bakterier, de symbiotiske - det vil sige dem, vi arbejder sammen med. Som probiotiske bakterier.

Definitionen på probiotika er ”levende mikrober, der anses for velgørende, når de findes i organismen – og sundhedsfremmende, når de i passende mængde tilføres udefra”.

Nu er dette et blogindlæg skrevet til byoms, og Anja og Rikkes område er renholdelse/rengøring og ikke probiotika til indvortes brug eller i hudplejen. Men det gør ikke den store forskel, princippet gælder stadig.  

Inden for fysikkens verden findes et berømt begreb tilskrevet Aristoteles, ”Horror vacui”, som på engelsk er blevet til ”Nature abhors a vacuum”: Naturen hader tomrum. ”Hader” i betydningen ”0-tolerance”.

Det vil sige, at når du gør sådan rigtig grundigt rent og måske ligefrem går til den med desinficerende midler, skaber du et splitsekund et ”tomrum”, en helt ren overflade. Men bakterier er ikke noget, der findes i pænt afgrænsede mængder hist og pist. De findes overalt omkring os, hele tiden. Så når du skaber tomrum, vil bakterierne i luften omkring dig tænke ”Fedt, nyt hus”, hvorpå de straks slår sig ned og går i gang med at opbygge en omfattende familie.

Bakterier er lynhurtige

Problemet er så bare, at du måske vidste, hvad du havde i forvejen – men i princip aner du ikke, hvilke nye beboere dit køkkenbord, badeværelsesgulv eller hvor du nu har gjort rent, har fået i stedet. Som jeg skriver i min bog: 

Men bakterier af alle slags, gode som onde, symbiotiske som patogene, er ”derude” i luften omkring os, og når der er skabt tomrum, gælder princippet først til mølle. Områderne bliver øjeblikkeligt besat igen – vi har bare ikke skyggen af kontrol over, hvem der så flytter ind i stedet for dem, vi lige har smidt ud. Man risikerer at få en rockerborg i stedet for en hyggelig børnefamilie”.

 Her er det så, den kompetitive hæmning kommer stærkt ind i billedet: I stedet for at gøre rent på anti-bac måden, der for mig er totalt gammeldags og out-dated, bruger du rengøringsmidler tilsat probiotiske bakterier.

Det vil sige, at nok bliver der rent – men ikke i betydningen ”bakteriefrit”. Du sørger bare for, at det er børnefamilie-varianten frem for rockerborgen, der er der. Eller mere direkte: at der er for mange gode bakterier til stede til, at de onde kan finde et sted og slå sig ned.

Det er jo i sig selv et glimrende formål. Men der er mere end det. Over-rengøring med desinficerende midler (jo, det gælder også håndspritten) risikerer at få den følgevirkning, at de patogene bakterier vil komme til at kende deres rengøringsfjender lidt for godt – så de med tiden udvikler modstandsdygtighed over for dem. Modstandsdygtighed kan også beskrives med et andet ord: resistens. Og resistente bakterier er ikke noget, vi på nogen måde kan være interesserede i at fremdyrke. Selvfølgelig er det i dit private hjem på mikroplan – men alligevel!

Derfor skal vi til at udvide og nuancere vores opfattelse af ”renlighed”. Rent er godt – men over-rent er ikke over-godt. Det risikerer meget hurtigt at blive uhensigtsmæssigt, måske potentielt farligt.

Spændende hospitalsforsøg

Princippet med ”kompetitiv rengøring” blev testet i nogle meget interessante studier på 2 italienske og 1 belgisk hospital – og på hospitaler kan man, som du nok ved, have store problemer med potentielt livsfarlige ”hospitalsbakterier” som E. coli, Clostridium difficile (C. diff), Streptococcus aureus og Candida albicans. 

På disse hospitaler udskiftede man de sædvanlige rengøringsmidler med nogle tilsat probiotiske bakterier (i forsøget 3 Bacillus-stammer). I løbet af forsøget tog man over 20.000 overfladeprøver – og resultaterne var meget positive: man kunne konstatere et fald i mængden af disse ”hospitalsbakterier” på mellem 50 og helt op til 89%. 

En opfølgende undersøgelse fra 2016 har vist, at metoden også er egnet til at mindske antallet af multiresistente bakteriearter.

Hvorom alting er:

Vi skal nuancere vores opfattelse af ”bakterier”. De fleste af os forbinder dem med skidt, snavs, ulækkerier og sygdom. Men det er kun en meget lille del af alle de bakterier, vi har i, på og omkring os, der er virkelig skadelige. Langt de fleste er os faktisk venligt stemt.

Renlighed er en god ting, sagde kællingen – hun tørrede bordet af med katten”.

Helt så langt behøver du måske ikke at gå. Men drop roligt bakterieskrækken og byd i stedet nogle af dine ældste, bedste venner hjerteligt velkommen derhjemme – i trofast vagthundestil er de dine vigtigste allierede, når det gælder om at holde fjenden fra døren. 

Forfatteren Helle Forum er, siden hun skrev dette blogindlæg, desværre er gået bort. Ære være Helle Forum.